Introduction
Den anden komplikation i hendes liv er en hemmelighed, der involverer Dylan Emerton.
Det absurde er, at Camilla er tvunget til at flytte ind hos Dylan, alternativet er at være hjemløs.
At være så tæt på ham er nytteløst; Camilla tænker tilbage på sin fortid. Hans berøring. Smerten, der fulgte. Men Dylan gør ikke. Ikke engang det mindste.
Hvor lang tid vil det tage, før deres fortid fanger dem? Og hvad godt er den uomtvistelige tiltrækning til hinanden?
Share the book to
About Author

Crystal Oduwa❤️
Chapter 1
CAMILA
Den venlige politimand lagde et tæppe over min rystende krop, mens jeg så vores hus brænde ned til grunden. Mor og far stod et par meter væk, knap nok i stand til at holde deres kontrol, men de prøvede stadig at være stærke for min skyld. Jeg var følelsesløs, eller ikke helt, for jeg havde små skader fra at løbe udenfor.
De prøvede at trøste mig, men det hjalp ikke, mine billeder, mine filer, alt var væk på et øjeblik, og vi var blevet hjemløse.
Far gik hen for at foretage nogle opkald, for at skaffe os et tag over hovedet for natten. Vi ville sandsynligvis booke et hotelværelse for natten, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor dyrt det vil være, det er ikke som om vi kan blive i ét værelse. Jeg kan ikke gøre noget for at hjælpe dem, det gør det ikke bedre at indse, at det hele er min skyld. Det er min skyld, at vores hus brændte ned. Hvordan kunne jeg være så fjollet og hensynsløs?
Som de fleste teenagere, sad jeg og sms'ede gladeligt på min telefon, jeg blev så opslugt, at jeg glemte gryden på komfuret. Hvis det var det eneste, der skete, ville det stadig være okay, bortset fra at jeg ikke bare glemte det, gryden ville have brændt, jeg ville få en skideballe, og det ville være okay. Hvad jeg ikke ville give for en skideballe på dette tidspunkt. Udover mine glemsomme træk, blev jeg så optaget af samtalen, at jeg uforsigtigt kastede en serviet på brænderen, jeg gik til mit værelse for at hente en kuglepen og skrive noget ned. Nå, det var en serviet, og det eskalerede hurtigt.
Min uansvarlighed gjorde mig uvidende, indtil røgalarmen lød. Jeg skyndte mig ned, telefonen stadig i hånden, papir i den anden og mødte køkkenet i flammer. Forvirret skyndte jeg mig tilbage for at hente vand, men det var alt for sent. Det er et mirakel, at jeg slap med blot brændemærker på ryggen og hænderne, hvilket betyder ingen ærmeløse toppe for mig længere. Det var min skyld, at alt, hvad vi havde arbejdet hårdt for, var væk. Alle naboerne kunne sige var "Undskyld" og derefter trække sig tilbage til deres hjem. I det mindste havde de stadig hjem.
"Hej, Skat." Far hviskede og holdt om mig. Ikke denne gang. Hans bløde hænder kan ikke hjælpe mig på dette tidspunkt. Jeg er for opslugt af mine tanker til at overveje muligheden for nogensinde at overvinde den skyldfølelse, jeg føler.
"Jeg er så ked af det, Far." Jeg undskyldte, mens jeg brød sammen i en strøm af tårer. Hvordan kunne jeg gøre dette mod mine forældre? Hvordan skal jeg vise mig efter dette? De vil hade mig, hvis jeg fortæller dem det, men hvis jeg ikke gør, vil skylden gnave i mig for evigt. Jeg er så forvirret. Far så ikke igennem mine træk, enten det eller han misfortolkede dem som tristhed. Ikke en fuld misfortolkning, jeg var ked af det, bare ikke af den grund, han troede. Alligevel smilede han og kærtegnede mine kinder. Jeg pressede læberne sammen og stivnede.
"Du skal ikke undskylde, kære, det er slet ikke din skyld, det var en ulykke. De sker hele tiden, du er slet ikke skyld i det."
Men det er jeg. Jeg turde ikke fortælle ham sandheden om, at jeg lavede mad. Han troede, det var en læk, han antog, jeg gjorde ingen indsats for at rette det. Nu føler jeg mig bare ekstremt skyldig.
Jeg nikkede til hans svar, mens han holdt mig tættere. Jeg blev ved med at undskylde under min ånde, af en ukendt grund for ham.
Vi var i stand til at redde fars bil, så vi satte os alle ind. Denne bil var alt, hvad vi havde tilbage.
"Huset var forsikret, men det vil tage lidt tid, før de dækker det," annoncerede mor, mens jeg snøftede. Hun havde det ikke så godt, efter at alle var gået, hendes ansigt faldt, og hun var på nippet til at bryde sammen, jeg kunne mærke det.
"Skal vi på hotel eller noget?" spurgte jeg og fulgte min tidligere konklusion. I det mindste er huset forsikret. Det gør det stadig ikke okay, men det er bedre end ingenting på dette tidspunkt.
"Det vil tage lidt tid, vi kan ikke blive ved med at bo på et hotel, og de penge, jeg ville bruge på at leje en lejlighed, vil blive brugt på at skaffe jer to nyt tøj og andre ting," annoncerede far med et trist suk. Han havde lige mistet alt, og alligevel kunne han kun tænke på mig. Jeg vælger at betale ham tilbage på denne måde? Så dumt.
Jeg kunne næsten ikke holde det inde længere, jeg ville så gerne fortælle ham sandheden. Fuck konsekvenserne og alt, hvad der kommer min vej. Jeg havde bare brug for at indrømme det.
"Der er en anden mulighed. Jeg har en gammel ven. Han hørte nyheden, ringede for at udtrykke sin medfølelse, og så tilbød han venligt at lade os blive et stykke tid, i det mindste indtil vi kommer på begge fødder igen. Han er gift og har to børn, men de har masser af ekstra plads, og en af hans børn er på universitetet."
Jeg sukkede. Normalt ville denne idé ikke appellere til mig på nogen måde. Jeg ville ikke bo hos nogen, men nu...? Vi havde intet valg. Det var enten dette eller gaden.
"Og hans andet barn...?"
Jeg udbrød nysgerrigt.
"Du burde kende ham, I går jo på samme gymnasium."
Gør vi? Jeg taler knap nok med nogen, jeg er sikker på, han er en af de tilfældige. Vi sukkede alle tungt.
"Ja. Hr. Emerton er en god ven og en fantastisk person," annoncerede han. Jeg blev anspændt. Jeg frøs i det øjeblik. Normalt er der tusindvis af mennesker med det efternavn, men med den givne filter ved jeg, at det er en fra min skole, og lige nu er der kun én person med det navn. Åh, for helvede. To katastrofer på én aften. Jeg begravede mit ansigt i min hånd og forsøgte at opføre mig normalt.
"Jeg skal bo hos Dylan Emerton," mumlede jeg langsomt, mens han smilede og klemte min mors hånd beroligende.
"Åh nej," mumlede jeg svagt.
"Please ikke Dylan, jeg kan ikke se ham igen," tænkte jeg, da far startede motoren. Jeg bad til alle englene i himlen, selvom jeg havde begået den største synd, jeg lukkede mine øjne og bad om, at Dylan ikke ville huske mig. Der er gået to år, så jeg håber bare, han har glemt mig, selvom det samme ikke kan siges omvendt, da jeg stadig husker ham hver eneste nat. Næsten som om det var i går, men det var det ikke. Der er gået over to år.
MINUTTER SENERE
Fars bil stoppede foran en kæmpe villa, vi steg alle ud. I tider som denne var jeg taknemmelig for, at jeg var enebarn, for jeg kan ikke forestille mig, hvad der ville blive af os, hvis mor og far havde flere børn. Det er en lorteting at sige. Sandt, men stadig lort. Jeg rystede på hovedet og indså, at det var Dylans skyld. Han er ikke her, men påvirker mig stadig. Det er helt sikkert hans skyld.
Far tastede et nummer, og sekunder senere blev porten åbnet automatisk for hans bil. Wow.
Far parkerede bilen i garagen, jeg steg langsomt ud med de to ting, jeg kunne gribe, før jeg løb, min telefon, som var årsagen sammen med min deltagelse, og jeg tog også min hættetrøje, da jeg gik ovenpå. Jeg kan ikke huske hvorfor, men jeg er glad for det. Jeg kunne ikke leve uden den. Jeg ville gå i stykker, hvis den blev ødelagt i branden. Det er ikke præcis min hættetrøje, noget lånt, som jeg måske aldrig returnerer.
Sekunder senere klikkede døren op, og en midaldrende mand, der lignede Dylan på en prik, kom ud. Herfra har han arvet alt. Bag ham stod en smuk kvinde, der lignede en på nitten, men jeg ved, hun må være Dylans mor.
"Emerton," kaldte far kærligt, mens de gav hinanden hånden. Her kommer akavetheden.
"Jeg er ked af, at det skal være sådan, men I tre er velkomne til at blive så længe, I vil," annoncerede hans mor.
Mor puffede til min albue som et tegn på, at jeg skulle tale.
"Hej, god aften hr., fru. Jeg er Camila, det er rart at møde jer," hilste jeg med et smil midt i alt, hvad der skete i aften.
"I får mig til at føle mig så gammel," sagde de, mens jeg smilede. De virker åbne.
"I må være trætte, vi bør gå ind, I har brug for hvile," annoncerede fru Emerton, mens jeg klamrede mig til mine ting og gik ind i huset.
Jeg havde ikke set noget tegn på Dylan, måske blev mine bønner alligevel hørt. Hvem ved? Måske er han blevet suget ind i et ormehul.
"Vi skal tale med din far, Camila, du kan tage et hvilket som helst værelse efter det første ovenpå, det tilhører Dylan," instruerede hr. Emerton. Jeg nikkede langsomt og gik ind. Huset var enormt, jeg analyserede indretningen, mens jeg gik op ad trappen.
Jeg gik forbi det første værelse, næsten fristet til at tage et kig. Næsten.
Jeg besluttede at holde mig så langt væk fra ham som muligt, så jeg valgte det værelse for enden af gangen.
Værelset var stort med en sød seng i midten. Jeg havde ikke tid til at beundre indretningen. Jeg tog forsigtigt mit tøj af, lagde min telefon på bordet og gik direkte i bad. Forbrændingerne gjorde ikke så ondt, smertestillende, som paramedicinerne havde givet mig, virkede lynhurtigt.
Jeg vidste ikke, hvor længe jeg var i badet, fordi jeg havde brug for det. Derinde sad jeg på hug og tænkte over min nuværende livssituation, mens vandet skyllede ned over mit hår.
Da jeg trådte ud, bandt jeg håndklædet lidt løst om brystet, vendte mig om og forsøgte at binde mit våde hår i en lille knold.
Med hænderne løftet i luften gik knuden på håndklædet løs og faldt.
"Hej, smukke."
Jeg hørte den stemme, der hjemsøgte mine drømme. Jeg slugte, mens han rejste sig.
"Dylan," mumlede jeg blidt. Jeg bøjede mig ned, greb håndklædet og sikrede det over min krop, holdt det fast for at være sikker.
"Jeg nød udsigten, en frontudsigt ville have været bedre."
Jeg hvæsede af hans frækhed.
"Du må være den pige, mine forældre taler om," svarede han med et hånligt grin.
"Hvorfor ser du så bekendt ud?" spurgte han. Jeg slugte igen og forsøgte at finde på en god løgn.
Mine bønner blev ikke hørt.
Latest Chapters
#127 EPILOG 02 - Finaliteten
Last Updated: 04/18/2025 12:53#126 EPILOG 01 - [En kidnapningsvejledning]
Last Updated: 04/18/2025 12:22#125 Elsker spilleren [II]
Last Updated: 04/18/2025 12:22#124 Elsker spilleren [I]
Last Updated: 04/18/2025 12:53#123 Alt at tabe [III]
Last Updated: 04/18/2025 12:53#122 Alt at miste [II]
Last Updated: 04/18/2025 12:22#121 Alt at miste [I]
Last Updated: 04/18/2025 12:54#120 Indtil når som helst
Last Updated: 04/18/2025 12:53#119 Dylans fortid [III]
Last Updated: 04/18/2025 12:22#118 Dylans fortid [II]
Last Updated: 04/18/2025 12:53
Comments
You Might Like 😍
Crowned by Fate
“She’d just be a Breeder, you would be the Luna. Once she’s pregnant, I wouldn’t touch her again.” my mate Leon’s jaw tightened.
I laughed, a bitter, broken sound.
“You’re unbelievable. I’d rather accept your rejection than live like that.”
As a girl without a wolf, I left my mate and my pack behind.
Among humans, I survived by becoming a master of the temporary: drifting job to job… until I became the best bartender in a dusty Texas town.
That’s where Alpha Adrian found me.
No one could resist the charming Adrian, and I joined his mysterious pack hidden deep in the desert.
The Alpha King Tournament, held once every four years, had begun. Over fifty packs from across North America were competing.
The werewolf world was on the verge of a revolution. That’s when I saw Leon again...
Torn between two Alphas, I had no idea that what awaited us wasn’t just a competition—but a series of brutal, unforgiving trials.
Author Note:New book out now! The River Knows Her Name
Mystery, secrets, suspense—your next page-turner is here.
The War God Alpha's Arranged Bride
Yet Alexander made his decision clear to the world: “Evelyn is the only woman I will ever marry.”
The Shadow Of A Luna
Everyone looked in that direction and there was a man standing there that I had never noticed before. He would have been in his early 20's, brown hair to his shoulders, a brown goatee, 6-foot 6 at least and very defined muscles that were now tense as his intense gaze was staring directly at me and Mason.
But I didn't know who he was. I was frozen in the spot and this man was just staring at us with pure hatred in his eyes. But then I realized that the hatred was for Mason. Not me.
"Mine." He demanded.
The Matchmaker
No one escapes the Matchmaker unscathed. The process is simple—each participant is paired with a supernatural being, often sealing their fate with blood. Death is the most common outcome, and Saphira expects nothing less. But when the impossible happens, she is matched with a creature so legendary, so powerful, that even the bravest tremble at its name—a royal dragon.
Now bound to an ancient force of destruction, Saphira finds herself among the royal pack. With them, she navigates a world of power, deception, and destiny. As she walks this new path, familiar faces resurface, bringing long-buried secrets to light. Her heritage—once a mystery—begins to unravel, revealing a truth that may change everything.
Game of Destiny
When Finlay finds her, she is living among humans. He is smitten by the stubborn wolf that refuse to acknowledge his existence. She may not be his mate, but he wants her to be a part of his pack, latent wolf or not.
Amie cant resist the Alpha that comes into her life and drags her back into pack life. Not only does she find herself happier than she has been in a long time, her wolf finally comes to her. Finlay isn't her mate, but he becomes her best friend. Together with the other top wolves in the pack, they work to create the best and strongest pack.
When it's time for the pack games, the event that decides the packs rank for the coming ten year, Amie needs to face her old pack. When she sees the man that rejected her for the first time in ten years, everything she thought she knew is turned around. Amie and Finlay need to adapt to the new reality and find a way forward for their pack. But will the curve ball split them apart?
Alpha's White Lie
When a new guy moves into the empty apartment across the hall, Rosalie Peters finds herself lured towards the hunky man. Blake Cooper is a very hot, successful, and wealthy businessman with a life built on a little white lie.
Rosy’s life, on the other hand, is full of mystery. She’s hiding a secret that would tear apart love and friendship.
As the secrets in Rosy’s life start to unfold, she finds herself seeking refuge with Blake.
What Rosy didn’t anticipate was Blake’s admiration for her was so much more than just love; It was supernatural.
Life for Rosy changes when she discovers that Blake’s biggest secret was animalistic and so much bigger than hers!
Will Blake’s white lies make or break his relationship with Rosy?
How will Rosy adjust to all the secrets that throw her life into chaos?
And what will happen when Blake’s twin brother, Max, comes forward to claim his twin bond with Rosy’s?!
My Billionaire Husband Wants an Open Marriage
"I want an open marriage. I want sex. And I just can’t do that with you anymore."
“How can you do this to me, Tristan? After everything?”
Sophia’s heart breaks when her husband, Tristan, pushes for an open marriage after twelve years of marriage, saying her life as a housewife and mom has killed their spark. Desperate to hold their twelve-year bond together, Sophia reluctantly agrees.
But what hits worse than the open marriage is how quickly her husband dives into the dating pool, even going as far as to violate their set boundaries.
Hurt and angry, Sophia escapes to her art school, where she meets Nathaniel Synclair, a charming new sponsor who lights a fire in her. They talk, and Nathaniel suggests a wild idea: he’ll pretend to be her fake lover to get back at her husband’s double standards.
Caught in the love triangle between her broken marriage and Nathaniel’s pull, Sophia hesitates, sparking a mix of want, lies, and truth that shakes up all she knows about love, trust, and who she really is.
Letting Go
That fateful night leads to Molly and her best friend Tom holding a secret close to their hearts but keeping this secret could also mean destroying any chance of a new future for Molly.
When Tom's oldest brother Christian meets Molly his dislike for her is instant and he puts little effort into hiding it. The problem is he's attracted to her just as much as he dislikes her and staying away from her starts to become a battle, a battle that he's not sure he can win.
When Molly's secret is revealed and she’s forced to face the pain from her past can she find the strength to stay and work through the pain or will she run away from everything she knows including the one man who gives her hope for a happy future? Hope that she never thought she would feel again.
Alpha Nicholas's Little Mate
What? No—wait… oh Moon Goddess, no.
Please tell me you're joking, Lex.
But she's not. I can feel her excitement bubbling under my skin, while all I feel is dread.
We turn the corner, and the scent hits me like a punch to the chest—cinnamon and something impossibly warm. My eyes scan the room until they land on him. Tall. Commanding. Beautiful.
And then, just as quickly… he sees me.
His expression twists.
"Fuck no."
He turns—and runs.
My mate sees me and runs.
Bonnie has spent her entire life being broken down and abused by the people closest to her including her very own twin sister. Alongside her best friend Lilly who also lives a life of hell, they plan to run away while attending the biggest ball of the year while it's being hosted by another pack, only things don't quite go to plan leaving both girls feeling lost and unsure about their futures.
Alpha Nicholas is 28, mateless, and has no plans to change that. It's his turn to host the annual Blue Moon Ball this year and the last thing he expects is to find his mate. What he expects even less is for his mate to be 10 years younger than him and how his body reacts to her. While he tries to refuse to acknowledge that he has met his mate his world is turned upside down after guards catch two she-wolves running through his lands.
Once they are brought to him he finds himself once again facing his mate and discovers that she's hiding secrets that will make him want to kill more than one person.
Can he overcome his feelings towards having a mate and one that is so much younger than him? Will his mate want him after already feeling the sting of his unofficial rejection? Can they both work on letting go of the past and moving forward together or will fate have different plans and keep them apart?
Crossing the lines ( Sleeping with my Best friends)
get together with the rest of our college friends,led me to reveal some of my secrets. And some of theirs. From being accused by friends I gave up. Little did I know the get together was just a ruse for them to get back into my life and they were playing the long game, making sure I belonged to them and them only.
Dean's POV : The minute we I opened the door and saw her ,so beautiful, I knew it was either going to go our way or she ran. We fell in love with her at Eighteen,she was seventeen and off limits,she saw us as brother so we waited, when she disappeared we let her ,she thought we had no idea where she was ,she as absolutely fucking wrong. We watch her every move and knew how to make her cave to our wishes.
Aleck's POV : Little Layla had become so fucking beautiful, Dean and I decided she would be ours. She walked around the island unaware if what was coming her way.one way or the other Our best friend would end up under us in our bed and she would ask for it too.
The Rejected Luna: From Outcast to Alpha Queen
Then she came back.
Layla—my pure-blooded half-sister with her perfect smile and poison tongue. Within days of her return from Europe, Paxton was ready to throw me away like yesterday's news.
"I want to sever our bond, Freya. Lyra is my true mate."
Wrong move, Alpha.
He thinks I'm just another submissive mate who'll quietly disappear. He's forgotten I'm a mixed-blood Alpha who's been playing nice for far too long. While he's busy playing house with my backstabbing sister, Lucas Morgan—the most dangerous Alpha in the territory—is making me an offer I can't refuse.
Paxton wants to discard me? Fine.
But he's about to learn that some women don't just walk away—they burn everything down on their way out.
I'm done being the good girl. Done being the perfect mate. Done hiding what I really am.
The CEO's Contractual Wife
About Author

Crystal Oduwa❤️
Download AnyStories App to discover more Fantasy Stories.
